Har du brug for en samarbejdspartner til profilbukning (kantbukning af plader)? Hos isoleringsfirmaet Teknisk Isolering Fyn ApS tilbyder vi, ud over vores mange forskellige isoleringsopgaver, også professionel kantbukning mm. udført på vores moderne svingbukker.
Vi har kunder til kantbukning fra hele Fyn, Sjælland og Jylland, ofte fra byerne Odense, Svendborg, Ringe, Århus, Aalborg og København.
Om vores kantbukning af plader i aluminium og rustfrit stål
Kantbukning (også ofte kaldet profilbukning) bliver til stadighed oftere benyttet inden for metalforarbejdning. Hos Teknisk Isolering Fyn ApS tilbyder vi primært bukning af plader i materialerne aluminium og rustfrit stål, og vi har mange års erfaring inden for dette område.
Ved at benytte en svingbukker til profilbukning, kan du minimere antallet af svejsninger i dine emner. Et minimum af svejsninger betyder et flottere produkt, til en lavere pris.
Vores kantbukning udføres på CNC styret maskine, hvilket gør os i stand til, at profilbukke både enkle og komplekse pladekomponenter.
Vi kan skræddersy vores opgaver til dine behov, og vi rådgiver altid forud for alle opgaver omkring hvordan projektet eksekveres bedst muligt.
Vores svingbukker gør det muligt at tilbyde kantbukning i rustfrit stål og aluminium i størrelser op til 3100 mm i længden og 3000 mm i dybden.